Stresshåndtering & styrket kapacitet


"Se udfordringer fremfor begrænsninger". Det er en vigtig faktor for mig i min proces og rejse op ad mit bjerg. 

Et overbelastet nervesystemt og traumatiserende hændelser i mit arbejde i dansk politi har gjort, at jeg i dag har fået stillet diagnosen PTSD. Det ramte mig rigtig hårdt. Men efter noget tid valgte jeg, at de 4 bogstaver ikke skulle definere, hvem jeg var og heller ej styre mit liv. Ja - jeg er belastet af PTSD men vælger at se det som en udfordring i hverdagen i stedet for en begrænsning.

Udover behandling, medicinering mv. Så bruger jeg bevægelse, oplevelser og udfordringer i naturen, som er altafgørende og vigtig del i min rejse og proces. Jeg har gjort mig nogle erfaringer, som virker rigtig godt for mig, og dem vil jeg gerne dele ud af. Det er ikke sikkert, at det er den rigtige opskrift for alle. Men der er ikke noget at tabe ved lige at prøve det og være nysgerrig omrking det. Måske man kan bruge meget af det eller bare en smule. Vores bjerge og udfordringer er ikke ens. Derfor er det vigtigt, at man forbereder sig på rejsen op ad sit eget bjerg og får de rigtige værktøjer med, som fungerer for én. 

Ved foredraget, som varer ca. 1 time, vil jeg komme ind på følgende:

  • Introduktion om mig selv.
  • Min tid i politiet som førte til et liv med PTSD. 
  • Mentale værktøjer
  • Bevægelse, oplevelser og udfordringer i naturen. (Herunder vises der en kort film.)
  • Forevisning af 10 min. lang dokumentar omkring projekt Mit Bjerg, hvor et hold tilskadekomne danske politifolk tager til bjergene nede i Østrig for at udfordre deres begrænsninger, styrke deres kapacitet og vende retur med mere viden om sig selv og styrket selvtillid.

Man behøver ikke have PTSD for at dette foredrag giver mening. Dette kan være til gavn for alle, som er udfordret på den ene eller anden måde. Det kan være stress, angst, depression, fysiske skader eller andet. 

Foredraget kan afholdes ude i naturen eller hos jer. Det aftaler vi nærmere. Så hvis det er noget, som har interesse så tag endelig kontakt og så finder vi ud af noget. 

Deltagere: Op til 30 personer (tag kontakt hvis antallet er noget andet)

Pris: 1.500 kroner + evt. udgifter til transport



FEY ALPINE
Taulov i Fredericia
CVR: 43143166

Mail: claus_fey@hotmail.com



Hjemmeside fra NemmeHjemmesider.dk