Så er det tid til at søge om deltagelse ved Mit Bjerg 2023, som kommer til at foregå fra den 20. - 26. august. Dette arragement er lavet i samarbejde med Thin Blue Line Denmark og forbeboldt tilskadekomne danske politifolk, som ikke længere er i tjeneste men også dem, som fortsat er i tjeneste. Ansøgningen skal sendes til projektleder Claus Fey på denne mail: claus_fey@hotmail.com. I ansøgningen skal I skrive kort om jer selv, jeres baggrund for at ville med, hvilke udfordringer / skader I har, og hvorledes jeres fysiske niveau er. Det er ikke fordi, man skal være superman eller superwoman for at kunne deltage. Men man skal være i nogenlunde god fysisk form.

I kan læse om baggrunden for projektet HER

Nedenfor kan I se en præsentationsvideo omkring deltagelse ved Mit Bjerg 2023.

STUBAITAL - dalen hvor vi skal være.
PENSION MARGRETENHOF - stedet hvor vi skal bo.
ALPENHOTEL TIROLERHOF - stedet hvor vi spiser aftensmad. 



PROGRAM

Ugens program er fleksibelt og kan ændre sig ud fra vejret eller andet. Men som udgangspunkt ser det ud som følgende:

Søndag 20/8
Afrejse fra Fredericia omkring kl. 7-8. Vi kører i 2 biler. Så der er masser af plads. Køreturen varer ca. 12 timer. 

Mandag 21/8
Efter fælles morgenmad på hotellet kører vi til Schlick2000 i Fulpmes, hvor vi tager liften op. Herfra går vi til Hoher Burgstal. Dette er ugens letteste tur og en god måde at starte på. Her kan vi lære hinanden bedre at kende og få følelsen af, hvorledes det er at vandre i bjergene. 
Længde: ca. 7-8 kilometer
Højdemeter: ca. 350 meter
Sværhedsgrad: Let
Link til østrigsk video af bjerget

Tirsdag 22/8
Elfer 2505m
Efter fælles morgenmad kører vi til Neustifft og tager liften det første stykke op. Herfra fortsætter vi så til fods op ad bjerget. Til sidst når vi et stykke, hvor vi skal klatre. Det er via en klettersteig, som er en form for klatring med høj sikkerhed, og hvor alle kan være med. Vi klatrer det sidste stykke op til toppen, hvorefter vi går retur til liften og tager denne ned igen. 
Længde: ca. 8-9 kilometer
Højdemeter: ca. 700 meter
Sværhedsgrad: Middel
Link til østrigsk video af bjerget

Onsdag 23/8
"Hviledag"
Efter fælles morgenmad kører vi til Mieders, hvor vi tager liften op. Herfra går vi en tid på ca. 1 time gennem skoven i bjergene. Vi ender ved europas højbeliggende kloster, hvor vi kan slappe lidt af, snakke sammen og nyde en medbragt frokost. Dette er en dag med fokus på ro og balance. Vi går fra klosteret retur til liften, hvor det også er muligt at komme ned ad bjerget via rodelbahnen, hvis man er til lidt mere fart og spænding. 
Længde: ca. 6 kilometer
Højdemeter: ca. 35 meter
Sværhedsgrad: Meget let

Torsdag 24/8
Habicht 3277m eller Rinnenspitze 3003m
Dette er dagen, hvor vi har topforsøget mod de 3000+ højdemeter. I dag starter vi tidligt og medbringer derfor morgenmad til turen. Dagen forinden har vi besluttet os for, hvilket bjerg vi tager. Begge bjerge er virkelig unikke og smukke. Habicht er den hårdeste af de 2. Jeg skriver lidt fakta for bjergene her, og så vurderer vi sammen, hvilken vi går efter. 

Habicht
Længde: ca. 12-13 kilometer
Højdemeter: ca. 1550 meter
Sværhedsgrad: Hård
Link til østrigsk video af bjerget

Rinnenspitze
Længde: ca. 11 kilometer
Højdemeter: ca. 1250 meter
Sværhedsgrad: Middel hård
Link til østrigsk video af bjerget

Fredag 25/8
Klettersteig
Efter fælles morgenmad kører vi til Ötztal, hvor vi skal hygge os men samtidig også prøve kræfter med noget klettersteig, som vi gjorde tirsdag. Dette er en dag med fokus på styrkelse af den mentale kapacitet. Vi kommer i dag ikke til at gå særlig langt. Der er meget mere fokus på klatredelen. Igen er det på niveau, hvor alle kan være med. 

Lørdag 26/8
Efter morgenmad kører vi omkring kl. 0800 mod Danmark.

Hvis der er spørgsmål til programmet, skal I endelig tage kontakt til mig. Når holdet er sat bliver der lavet et møde (formentlig online). Derudover laver jeg en facebookgruppe, hvor der kommer info og træningsforslag frem mod turen. 

Claus Fey
Turleder & Instruktør


Du kan støtte projektet via MobilePay til Thin Blue Line. Beløbet går specifikt til projekt Mit Bjerg 2023.



FEY ALPINE
Taulov i Fredericia
CVR: 43143166

Mail: claus_fey@hotmail.com



Hjemmeside fra NemmeHjemmesider.dk